Fremtidens Pavillonen

Det nye Pavillionen
Fremtidens Pavillonen set fra oven

Pavillonen har store planer for en markant udbygning. Med et arkitektonisk løft og en større sammenhæng til naturen vil Pavillonen sætte scenen for fremtidens kunst- og kulturoplevelser.

Fremtidens Pavillonen under ét tag

Fremtidsplanerne indeholder både en ny talent-scene, en ny kunsthal og en ny tagterrasse med plads til events og kultur.

Pavillonen i Grenaa har længe været et kulturelt omdrejningspunkt for borgerne i Grenaa og Norddjurs, hvor det har samlet musik, teater, undervisning, sport og mange andre kulturelle begivenheder.

Dog ikke under samme tag. Pavillonen er præget af at være knop-skudt i takt med at nye behov er opstået siden den første bygning stod færdig i 1902.

 

De næste 100 år

Nu er tiden kommet til at bringe Pavillonen ind i de næste 100 år med en gennemtænkt arkitektonisk løsning, der både skaber plads til udstilling af kunst og til nye debuterende musikalske talenter.

Samtidig bliver Pavillonen åbnet mod det smukke omkringliggende landskab med både å og park.

Sådan bliver det i højere grad et sted at opholde sig før og efter sport og kulturelle oplevelser samt for dem som blot går tur i landskabet.

 

Samarbejde og samskabelse

Pavillonen arbejder sammen med Grenaa Kunst- og musikforening og C.F. Møller Architects om planerne og fremtidens måde at bringe kulturen sammen på i Grenaa.

Derudover er brugere og borgere blevet inviteret ind i processen med flere workshops. Der har bl.a. været en workshop målrettet unge mennesker for at få perspektiverne fra de fremtidige brugere af et moderne kulturhus.

 

Realisering af fremtidens Pavillonen

Næste skridt for at komme nærmere den ambitiøse udbygning er at få det økonomiske grundlag på plads.

Pavillonen er derfor i dialog med forskellige fonde, der muligvis kan bidrage til skabe de bedste rammer for fremtidens kulturhus. Arbejdet fortsætter med økonomisk støtte fra Norddjurs kommune.   

 

 

Det nye Pavillionen

Sådan ser Pavillonen ud i dag.

Det nye Pavillionen Fremtidens Pavillonen set fra åen.

Find din næste kultur-oplevelse

Oplev Norddjurs

Med 117 km kystlinje, flere grønne skove samt et levende kultur- idræts og foreningsliv venter talrige oplevelser på dig. Find både de praktiske informationer og inspiration til mere her