Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Fuglsanggården

Velkommen i naturskønne omgivelser.

I udkanten af Grenaa by ligger plejecenter Fuglsanggården tæt på skov og med kort afstand til strand og skovsø.

Fuglsanggården er et lyst og venligt center i ét plan med 38, 2-rums boliger og 2, 1-rums boliger, der alle har udgang til terrasse og fællesarealer.
 
Alle boligerne kan indrettes efter eget ønske og behov.
Der er plads til at kunne dyrke fællesskabet, sammen med de andre beboere og samtidig have sine individuelle sysler og interesser.

Plejecenter Fuglsanggården har over 60 dygtige medarbejdere, der alle brænder for at gøre hverdagen så rar og overskuelig som muligt. De bakkes op af et netværk af frivillige, som skaber liv og står bag mange aktiviteter både på og uden for centret gennem året.

Ledelsen og personalet sætter en ære i at skabe trygge rammer for alle beboerne og samtidig integrere nye og spændende idéer i plejecentrets dagligdag.

Udvikling og kvalitet bliver prioriteret højt, og Fuglsanggården er et sted, der konstant er i bevægelse.

Dørene vil altid stå åbne for familie og venner til beboerne, så kontakten til omverdenen bevares og alle der har sin gang i huset, føler et fællesskab med det lokale samfund.

Vi har arbejdstilsynets grønne smiley.

Grøn Smiley Arbejdstilsynet

 

Kontakt

Fuglsanggården
Trekanten 1
8500 Grenaa

Telefon 89 59 24 00


Find vej